Udstillingen indeholder eksempler på Hilma af Klints tidlige værk: et landskabsmaleri og en række botaniske studier. Hun arbejdede i en periode som illustrator for det svenske Veterinærinstitut, og de tidlige billeder vidner om hendes evne til nøjagtigt og sobert at registrere det sete.

Sideløbende med sit virke som naturalistisk kunstner interesserede Hilma af Klint sig for virkelighedens usynlige dimensioner. I en gruppe af fem kvinder, som kaldte sig De Fem, holdt hun fra 1896 ugentlige åndelige møder og seancer, hvor gruppens medlemmer efter sigende kom i kontakt med ’højere bevidstheder’. I automattegning og –skrift registrerede De Fem de beskeder og indtryk, de fik under seancerne. Tegningerne rummer flere af de motiver, som bliver gennemgående i Hilma af Klints værk, blandt andet spiralen og stiliserede plantemotiver samt geometriske og spejlede former.

De Fem førte logbog over deres møder med meddelelser og billeder modtaget under seancerne. Hilma af Klint førte livet igennem denne praksis videre og udarbejdede blandt andet en notesbog med optegnelser over bogstaver og ord i sit værk. Her fremgår det, hvordan de samme bogstaver og ord kan have mange forskellige symbolske betydninger. Bogen vises i udstillingen. Hun efterlod cirka 25.000 siders skitser og noter. Sent i sit liv gennemgik hun de mange notesbøger, strukturerede dem og tilføjede indholdsfortegnelser.

Nogle af de mest gængse symboler:

Sneglen/spiralen repræsenterer udvikling og evolution. Løber spiralen højre om (fra centrum), betegner den følelsens kraft, der er et feminint princip. Løber den venstre om, symboliserer den tankens og den maskuline kraft.

Blå og gul repræsenterer henholdsvis det feminine og det maskuline. Det samme gælder lilje og rose.

W står for materie, U står for ånd.

Mandelformen (mandorla eller vesica piscis) er udbredt i mange traditioner, blandt andet som symbol på udviklingen mod enhed og fuldendelse.

Svanen repræsenterer det metafysiske i mange religioner og mytologier og i den alkymistiske tradition er den symbol for modsætningernes forening.

Duen er et antikt symbol for kærlighed og står i den kristne tradition for fred og for Helligånden.

Mellem 1908 og 1912 holdt Hilma af Klint pause fra maleriet. Arbejdet blev genoptaget i et mere geometrisk formsprog end i de tidligere serier. I serien Svanen (1914-15) og i den efterfølgende serie Duen (1915) ses hendes karakteristiske kombination af figurative og non-figurative elementer og af symboler fra forskellige traditioner. Et af grundtemaerne hos Hilma af Klint er hendes idé om den fysiske verdens grundlæggende modsætning mellem mandligt og kvindeligt; to poler, som bestandigt bestræber sig på en forening og en sammensmeltning til den oprindelige enhed, de er udspaltet af.

De tre Alterbilleder (1915) sammenfatter suiten Malerierne til templet. Alterbillederne kan ses som en opsummering af både den kunstneriske og åndelige udvikling, som Hilma af Klint havde gennemgået i suitens forløb. Hun havde udviklet et særegent abstrakt og symbolsk maleri som en uløselig del af sin åndelige forskning. Trin for trin, serie for serie, fremad, opad. Alterbillederne handler om forbindelsen mellem den fysiske og åndelige verden. Pyramideformen symboliserer en trinvis udvikling opad mod den højeste åndelige indsigt i den fuldkomne, gyldne cirkel.

Hilma af Klints interesse for naturen og botanikken er gennemgående – fra de tidlige landskabsbilleder og botaniske studier frem til det sene værk. Fokus skifter fra den natur, man kan se med det blotte øje, til analyser af naturens bestanddele og sammenhænge på et højere niveau. I tegninger af Violblomster, Hvedekorn og Havrekorn forbindes det fysiske og det astrale plan: Præcise gengivelser af blomster og korn er kombineret med diagrammer af deres højere essens.

I de sene akvareller fra 1922 og derefter har de botaniske skildringer taget helt ny form, og farven spiller hovedrollen. Disse værker er direkte inspireret af Rudolf Steiners æstetik og idéer, og fremstår som intuitive sansninger snarere end analyser af fænomenerne.

Alle værker er © Stiftelsen Hilma af Klints Verk. Foto af værker: Moderna Museet / Albin Dahlström.